Rejser og transport

   
Besøgende udbryder ofte: ”Sverige er sandelig et stort land!” Men lange distancer er ikke noget problem, takket være fremragende transportmuligheder. Der er færger, toge og fly, som kan bringe dig direkte til dit fiskeparadis. Og så er der vejene, naturligvis. Vejnettet er veludbygget og af høj standard gennem hele landet. Hvorfor ikke tage din egen bil og tage dig god tid til turen? Hvem ved, hvad du ser på vejen, måske en elg?

   

  South Sweden - Ranrike / Bohuslän. 

  
Mange luftfartsselskaber har reduceret priserne og har sat nye destinationer på programmet, for at gøre sig konkurrencedygtige. Det betyder, at det ikke blot er blevet nemmere at rejse til Sverige, det er også blevet billigere, uanset hvor du flyver fra. SAS samarbejder med Star Alliance for at tilbyde forbindelser fra Sverige til mange verdensdele. Fra Stockholm er der forbindelse til en række større byer i Sverige. Udover dette opererer en del lavprisselskaber fra alternative lufthavne nær de større byer, hvilket giver interessante muligheder for den prisbevidste fiskerejsende.

   

  North Sweden - River Kaitumälven valley. 

   
Efter at Øresundsbron er åbnet, er der nu direkte forbindelse mellem Sverige og det Europæiske fastland. Mens toge og biler kan køre denne vej, giver færger forbindelse til Finland, de baltiske lande, Polen, Tyskland og Danmark, så det er bestemt ikke et problem at komme til Sverige.
Hvis du kører i bil i Sverige, sent eller tidligt i sæsonen, skal du have monteret vinterdæk på bilen – med eller uden pigge - det gælder fra den 1. december til den 31. marts. Fra d. 1. august 2007 har der været indført en afgift for alle svensk-registrerede køretøjer på al kørsel ud og ind af Stockholm, for at mindske trafikproblemer. Fra januar 2013 er det planlagt at indføre den samme afgift på svensk-registrerede køretøjer, som kører ind eller ud af det centrale Göteborg.

   

  South Sweden - Searun brown trout. 

    
Alkoholindtagelse og bilkørsel bør ikke blandes. Den svenske lovgivning om spirituskørsel er meget streng. Den øvre grænse, for hvor meget alkohol man må have i blodet som chauffør, er på 0.02%. Fra den 1. juni 2010 gælder samme regel, hvis man fører en båd over 10 meter eller en båd som kan skyde over 15 knob.

Advertisement

 

 
© swedenfishing.com 2024